Chicago

Torsdag eftermiddag, og lidt tid til overs inden take-off til O´Hara Airport i Chicago kl. 15.40. Ikke dårligt at få pulsen ned i loungen med et glas vin efter en tur igennem securtiy og tax-free i Kastrup.
 

Efter ca. 9 timers flyvning direkte fra København, og med en mindre forsinkelse på grund af en aflyst maskine til New York lykkedes det alligevel at komme frem i ordentlig tid til O´Hara i Chicago. 

 
Vi havde booket Hilton hotel ved "The Magnificent Mile" for ca. dkk 350,- pr. nat, og var nabo til den fantastiske "John Hancock" bygning, som man ikke kan undgå at blive rigtig fascineret af. Et bygningsværk der p.t. figurerer som 24. højeste bygning i verden, og den 7. højeste i USA. Med en etgagehøjde på 344 meter/457 meter incl. spir og udkig til 3 forskellige stater er det en imponerende bygning og være nabo til.
 
 
 
Tidlig morgen i Chicago!!! Efter at have været vågnet op ved 4.30 tiden om morgenen, fuldstændig udsovet, mente vi det var på tide ved 6.30 tiden at gå ud og finde et sted og spise en god gang amerikansk morgenmad. Et usædvanligt syn og se gaderne så tomme.
 
 
 
Fra en rutineret Chicago rejsende, havde vi fået et tip om at det var værd at aflægge "West Egg" på N. Fairbanks et besøg. De havde lige åbnet da vi nåede frem, og det var tilsyneladende lidt tidligere og spise morgenmad end hvad de fleste amerikanere havde for vane at gøre. Stedet blev dog hurtigt fyldt op, og fortåeligt nok! Det var superlækkert alt hvad der blev serveret, men puha... sikke nogle portioner.
 
 
 
Ca. 1 kilo tungere end da vi vågnede, mente vi det måske var en meget god idé at komme ud og røre benene lidt efter det overdådige morgenmåltid, der lige var sat til livs. Navy Pier hvorfra der kun var ca. et kvarters gang fra Fairbanks, var et glimrende sted at starte.
 
 
 
Navy Pier der er et gammelt miltærområde, og som nu er udlagt til kulturområde, forlystelsespark og restauranter, bærer meget præg af det har sin storhedstid i sommerhalvåret. Men det var en meget pudsig oplevelse at se de mange mennesker som var stået tidlig op og stod langs kanten af kajen og fangede nogle meget små fisk som vi ikke umiddelbart kunne identificere. Vi blev dog hurtigt enige om at det ville være mere end et dagsprojekt og indfange nok af dem til en almindelig amerikansk portionsanretning.
 
 
 
Efter at have gået bare få hundrede meter ud af molen fik man hurtig en fornemmelse af hvor tilnavnet "The Windy City" kom fra, med den stride blæst der stod direkte ind fra Lake Michigan. Selvom vi var skånet for de helt lave kuldegrader så sørgede vindfaktoren hurtigt for at både ører og fingre blev fuldstændig følelsesløse.
 
 
 
Godt forblæste efter en tur rundt om Navy Pier, lagde vi turen ned omkring Chicag River der deler byen i nord/syd, og ved State Steet i øst/vest. Og med Chicagos centrum bygget op i en matrix på bedste amerikanske hvis, har man hele tiden en meget god indikering af hvor man befinder sig.
 
 
 
Krydset ved Chicago River og State Street, og dermed pos. 0 i matrixen, det må simpelthen være byens absolutte centrum.
 
 
 
Syd for Chicago River ligger den gamle bydel "The Loop" med bland andet det gamle/historiske Chicago Theatre. Udefra en kulisse der er som taget ud af en anden tidsalder. Teatret blev åbnet i 1921, og med den kulisse stod man egentlig bare og ventede på at Al Capone kom kørende i en sort Cadillac.
 
 
 
Efter at have gået rundt i den gamle bydel nede ved "The Loop" et par timer, og indsnuset stemningen var 1930´erne, var det på tide at se "The Magnificent Mile" (den nordlige del af State Street), der har ry for at være den ultimative shopping gade i Chicago. Og med januar udsalg i de fleste butikker var outlet priserne rykket direkte ind i centrum af byen.
 
 
 
Tilbage i bunden af John Hancock, og tid til at spise frokost på en anden restaurant som vi havde fået de varmeste anbefalinger med på vejen om at besøge. Cheese Cake Factory!