Rai Leh, Koh Lanta og Koh Mook

 
 
Efter en lidt hæsblæsende start på udrejsen, og et forgæves forsøg på at komme med den direkte Thai maskine til Bangkok, og dermed korte 10 timer af rejsetiden, måtte vi følge den oprindelige plan, og istedet rejse over Stockholm. Det er så et plaster på såret, at kunne fordrive ventetiden med chips, småkager, sodvand, kaffe og vin i Diners Loungen i Arlanda.
 
 
 
Der ventede så en positiv overraskelse, der fik de helt stor smil frem, da vi mødte op ved Gaten. Vi fik af vide, at vi var blevet opgraderet til "Economy Flex", og så er det pludselig lige før at 10½ times flyvning er for kort ! Masser af benplads, brede sæder, tykke tæpper, der manglede bestemt ikke noget.
 
 
 
Efter en rejsetid på næsten 24 timer var vi så nået frem til Ao Nang ved Krabi kl 20 om aftenen. Tilbage mangler så kun lige det sidste stykke over til Rai Leh West i en Long Tail båd. Selv om der ifølge den formelle sejlplan kun sejlede både til kl. 18, er der som altid en dejlig stor fleksibilitet når man rejser i Thailand, og det er ikke noget problem at finde en der vil sejle os det sidste stykke.
 
 
 
Efter at have smidt skoene, smøget bukserne op, og have travet 300 meter ud til båden med alt vores bagage på nakken igennem det lave vand, kunne vi så få klaret det sidste stræk i båden. Anne-Louise havde tilsyneladende ikke kunne rulle tilstrækkelig langt op. Så er det altid spændende at se hvad man vågner op til næste dag når man ankommer i mørket. Først skulle vi dog lige finde et hotel for de næste 4 dage, og det skulle vise sig noget vanskeligere end vi havde regnet med  på forhånd ! 
 
 
 
Det var tydeligt at rigtig mange havde valgt at ligge vejen forbi Rai Leh i år, og først efter lang tids søgen, lykkedes det at finde et søsterhotel til Rai Leh Bay Resort (Rai Leh Princess Resort), som var placeret tættere på Rai Leh East. Den store popularitet lod sig også skinne igennem på prisniveauet, og vi havde nok ikke regnet med at være nødt til at spendere 850,- pr. overnatning. 
 
 
 
Til gengæld var hotellet og omgivelserne rigtig flotte, og fra vores terrasse havde vi udsigt over en lille sø, og poolområdet som man kan se på det foregående billede. 
 
 
 
Når man først havde glædet sig over at vågne op til den dejlige varme, og den befrielse det er ikke at skulle have sko, strømper og alt det andet tøj som man er vant til hjemmefra, så var det nu heller ikke værst at sidde og nyde morgenmaden med udsigten til søen.
 
 
 
Stranden ved Rai Leh West, og med Hat Ton Sai, som man lige kan skimte i baggrunden. Ifølge de tilbagemeldinger vi hørte fra folk der var ovre og kigge, var det noget mindre mondænt end Rai Leh. Ton Sai er iøvrigt også udgangspunkt for hovedparten af de klatreruter der er i området.
 
 
 
Hvis man er til limstensklipper, er det helt sikkert et sted man vil falde fuldstændig i svime over. Ligemeget hvor man kigger hen, er der over alt flotte klippeformationer, og små hvide sandstrande man kan blive sejlet rundt til i en Long Tail båd.
 
 
 
Stranden var nok noget mere overbefolket end hvad vi syntes er charmerende, men når man kommer fra det vinterkolde Danmark, skal der nu alligevel ikke meget til at stille en tilfreds. 
 
 
 
At der var mange mennesker kan man også fornemme ud af mængden af både der lå til i dagtimerne. Det er lige før det er en kunst at finde en vej ud i vandet, hvis man skulle fålyst til en badetur. 
 
 
 
Bortset fra de mange mennesker og alle bådende kunne man nu ikke klage over stranden. Vandet var klart, temperaturen tæt påde 30 gr og det var det fineste pulversand. 
 
 
 
Man skulle næsten tro at der er tale om et "trick foto" når man kan fange et øjebliks billede af stranden uden mennesker, men så uspoleret kan det også tage sig ud ! 
 
 
 
Den første frokost, og de helt store problemer begynder for alvor at melde sig om, hvordan man skal nå igennem alle de mange spændende thai retter som menukortet har at byde på. Ja... måske lige med undtagelse hos børnene der istedet kan glæde sig over at pizza, sandwich og pasta også har holdt sit indtog i Østen. 
 
 
 
Der er flere måder at overvinde sin "jetlag" på, og det virker som om gårsdagens strabadser har sat sine spor hos Benedikte. Men så er det jo fint at man lige kan tage 5 min. og så være klar igen til aftensmaden.
 
 
 
Priserne på alting faldt bemærkelsesværdigt meget hvis man valgte at tage over til Railay East istedet for de meget opreklamerede spisesteder der var på den modsatte side. Vi fandt istedet en hyggelig restaurant derovre, hvor priserne i højere grad lignede det vi var vant til fra Thailand... og maden var rigtig god. 
 
 
 
 Det kriblede for at komme ud og genopfriske færdighederne under vandet, så på 2. dagen havde vi booket en 2-tanks dykkertur til Phi Phi øerne. Dykkercentret på Rai Leh havde en samarbejdspartner på Ao Nang, hvor vi blev samlet på én stor og lækker fælles båd.
 
 
 
Efter at have fået serveret morgenmad, var det bare med at finde en sol stol ude på dækket, og så ellers nyde varmen, og få slappet af, mens vi sejlede de 1½ time til Phi Phi. 
 
 
 
Efter at folk på skift havde fået gjort deres udstyr klar til 1. dyk, var der en rimelig afslappet stemning ombord på båden, og der kunne endda opdrives nogle enkelte udendørs skyggepladser. 
 
 
 
Insejlningen til Maya Bay på Phi Phi Leh (den lille af øerne), og den verdensberømte, og meget omtalte strand fra filmen "The Beach" med Leonardo Di Caprio. 
 
 
 
Første Dive Site var "Maya Bay" og området omkring indsejlningen til bugten. Vi havde hørt meget godt om dykningen på Phi Phi, så vi var meget spændte på om det kunne leve op til forventningerne, og i det hele taget på bare at komme i vandet igen.
 
 
 
Efter 1. dyk blev der serveret frokost ved fællesbordet, bagerst på skibet. En lækker gang Massaman Curry, Fried Vegetables og lidt frugt til dessert. Det er en imponerende appetit man får af at være i vandet ! 
 
 
 
Dive Site nr. 2 var ved Ao Nui ud for Phi Phi Don (den store ø). Det levede nok ikke helt op til forventningerne, hverken det 1. eller det 2. dyk, men bare det at komme igang igen, var i sig selv, en stor tilfredstillelse.
 
 
 
Vi dykkede i mindre grupper af 3-4 personer, og det mindskede trængslen en hel del i vandet efterhånden som man steg op igen.
 
 
 
Som på Krabi, er der mindst lige så smukt på Phi Phi med limstensklipper i små og store formationer, og turkis og klart vand. 
 
 
 
Flere limstensklipper fra bugten ved Ao Nui, og et godt eksempel på hvor uspoleret der alligevel er, når man komme væk fra de lokale "blomsterruter".
 
 
 
Oppe af vandet efter et et veloverstået dyk !  
 
 
 
Og endnu én på vej i sikkerhed :-) Smilet skyldes med sikkerhed ikke oplevelsen af at have set en Manta Ray eller en hvalhaj, men måske mere tilfredsstillelsen ved at alt gik som det skulle, og med den overbevisning det nu kan føre med sig om at være klar til nye spændende oplevelser :-) 
 
 
 
Efter en skøn dag på vandet, og et længe ventet gensyn med Phi Phi, som vi ikke havde set siden et par år før tsunamien, skulle vi tage afsked med vores base for én dag, og blev distribueret tilbage til de strande som vi hver især kom fra. 
 
 
 
Rai Leh West  set fra vandsiden, og sådan lidt på afstand, kunne det jo godt give indtryk af at være en uspoleret tropisk strand !
 
 
 
Rai Leh West har den perfekte beliggenhed til at kunne side og nyde en perfekt solnedgang. Desværre var der ikke skyfrit så vi kunne følge solen hele vejen ned til horisonten. Vi prøvede det ikke, men efter sigende skulle man så kunne følge nogle flotte solopgange fra den anden side (Rai Leh East). 
 
 
 
Ao Nang kom vi desværre ikke uden om ! Det var mindst lige så rædselsfuldt som vi huskede det fra sidst vi var der for ca. 7 år siden. Men et besøg hos den lokale læge, for at kurerere et hold i ryggen, gjorde det desværre nødvendigt at tage derover alligevel. Store hoteller, dykercentre, restauranter og souvenirbutikker, det er Ao Nang. For første gang glædede vi os faktisk til at komme tilbage til det rolige Railay !
 
 
 
Railay East ! Stranden var en meget stor modsætning til den der var på den anden side. Det var praktisk talt ikke muligt at bade fra denne side. Kyststrækket var mangrove, og sidst på eftermiddagen blev der så lavvandet at alle bådene lå på grund. Men... hvis man ellrs kunne abstrahere for den store mængde affald, der lå og flød langs med stranden var her utroligt smukt.
 
 
 
Efter 4 overnatninger på Railay var det efterhånden tid til at komme videre, til vores næste destination lidt længere sydpå, nærmere betegnet Koh Lanta.
Det havde været fint nok at se Railay, og bruge det til akklimatisering, men vi var allesammen meget enige om at det nok ikke ville være et sted vi ville komme tilbage til, eller for den sags skyld vil komme til at savne igen.
 
 
 
Så er "Jetsettet" ankommet til Koh Lanta, og det virker som om hotellet og omgivelserne er godkendt ! 
 
 
 
Efter 2 timers sejltur fra Railay til Saladan på Koh Lanta, havde vi i forvejen besluttet os for at vi gerne ville bo på "Nakara" ved Long Beach. Et hotel som vi havde boet på 2 år tidligere, men som havde været igennem en gennemgribende restaurering. Hotellet består af en ny og en gammel del, og hvor den gamle del tidligere havde været meget attraktiv til prisen, var alle bungalows blevet sat istand, og priserne var blevet hævet til det dobbelte. Men stedet er dejligt, med lækre swimmingpools, og havudsigt fra mange af hytterne.
 
 
 
Det var bare befriende og komme væk fra det meget heftige turistmylder ved Krabi, og istedet kunne sætte sig ud i de skæve møbler som strandrestauranterne på Koh Lanta istedet kunne byde på. Det er bare på alle måder mere charmerende.
 
 
 
Et gourmet billede af Emil´s hofret "Massamann Curry"
 
 
 
Og så også lige en "Sweet & Sour Chicken" som Anne-Louise levede af i 2 uger. 
 
 
 
Indbegrebet af Koh Lanta er også at se de mange "Good Luck" lanterner der stiger til himlen om aftenen, mens man sidder og spiser. Det var Bennedikte og Emil selvfølgelig også nødt til at skulle prøve.
 
 
 
Tre turister klar til at gå ud og finde et spændende sted og nyde solnedgangen, sammen med en spændende cocktail.
 
 
 
Det eneste regnvejr vi oplevede på vores tur, startede meget pludseligt da vi var færdige med at spise aftensmad. Det begyndte at blæse op, og nåede vi ikke at komme tilbage til vores hotel, før himlen åbnede sig. Istedet fandt vi en massagehytte på stranden og søge ly, og strandsælgeren som Emil aftenen før havde købt en ballon af, syntes det var synd at Emil skulle sidde og fryse, så han donerede sit eneste tæppe.
 
 
 
Efter de lidt skuffende dyk på Phi Phi, havde vi booket to dykkerture fra Koh Lanta. Første dag gik turen til Koh Ha, hvor der til tider er hvalhajer der ligger deres tur forbi. Ulla´s forældre var kommet aftenen i forvejen, og børnene ville hellere have en dag med mormor og morfar ved poolen på hotellet. 
 
 
 
Koh Ha betyder egentlig "de syv" oversat til dansk, selvom der var otte små limstensklippeøer der lå ca. en times sejlads fra Koh Lanta. Endelig fik vi oplevelsen af lidt god sigt i vandet, og omgivelserne var fanatstisk flotte.
 
 
 
Som man måske kan fornneme på billedet var man dog langt fra alene i vandet ! Der var mange både der var sejlet ud, og i vandet fik man bestemt heller ikke fornemmelse af at være alene. Første dyk var på 24 meter, og vi havde et rigtig godt dyk på 1. time, hvor vi fik set en massemoræner bland andet.
 
 
 
Efter 1. dyk havde vi lidt mere end 1 times overfladestop på båden, hvor vi til en forandring fik "Massamann Curry" men som altid smager det bare helt fantastisk når man sidder på en båd ude på vandet. Vi var så heldige at få vores egen Divemaster på turen som ovenikøbet var dansker. 2. dyk var også supergodt, men det var desværre ikke lige dagen hvor hvalhajerne kiggede forbi. 
 
 
 
Koh Lanta har også noget nær en optimal placering i forhold til solnedgangene. 
 
 
 
Det var fast tradition at mødes i en af strandbarene ved 18-tiden, og så ellers nyde solnedgangen med en spændende cocktail. Selvom det måske ikke ser videre komfortabelt ud, gik det faktisk helt fint med at sidde i burene efter et par dages træning. 
 
 
 
Den perfekte solnedgang oplevede vi desværre ikke, idet der der lå en lille stribe skyer i horisonten hver aften... men flot var det nu alligevel !
 
 
 
Vi havde fundet et rigtig godt sted at spise lidt længere oppe af stranden "Thai Cat", så det blev kun til en middag på Nakara´s strand BBQ.
 
 
 
Anden dykkertur fra Koh Lanta gik ud til Hin Daeng og Hin Moung, som figurerer på de fleste top ti lister, over de bedste Dive Sites i verden. En sejltur på ca. 65 km ud i det store åbne hav. Vores eget dykkercenter havde på grund af den svigtende tilstrømning af turister set sig nødsaget til at sælge deres egen speed båd, så turen foregik i J/V med et andet dykkercenter helt nede sydpå Koh Lanta.
 
 
 
Vi havde fået den samme Dive Master med, som dagen i forvejen, og det var en superlækker båd at sejle ud i. Det blev til to rigtig gode dyk derude på henholdsvis 32 og 27 meter, så man var godt mør i kroppen da turen gik hjemad igen. Sigten i vandet var god ind over koralvæggen, men ud i det blå var der desværre ikke til at se noget. Lidt ærgeligt nær man tænker på at der tit bliver set Manta Rays herude.
 
 
 
Fra Nakara kunne man tage en tuk-tuk lignende tingest de 5 km ind til Saladan, for ca. 20 Baht per. næse. En glimrende måde at blive transporteret på, og rart lige at blive luftet lidt igennem.