Onsdag aften i Diners Loungen i Kastrup lufthavn... GT og saltstænger mens vi venter på flyveren til 1. stop - Frankfurt. 

 

 

 

Vi indlogerede os på et glimrende lufthavnshotel (Domizil Hotel) knap et kvarters kørsel fra lufthavnen i Frankfurt.

 

 

 

Vi kunne lige nå morgenbuffeten på hotellet inden vi blev afhentet kl. 7.30. En rigtig hyggelig morgenmadsrestaurant, og lækker morgenmad.

 

 

 

Efter knap 10 timers flyvning fra Frankfurt med Lufthansa er vi landet i Miami, og selvom vi gjorde en stor indsats for både at komme hurtig ud af flyveren, og videre ind fra "gaten", mødte vi alligevel muren i immigrationen.

 

 

 

Humøret er stadig højt ! Vi var heldige at finde en kø hvor der kun var omkring 10 personer foran os... men det tog alligevel godt 1 time, at komme igennem nåleøjet !

 

 

 

Vi checkede ind på "Deauville Beach Resort" ved 67th Street på Collins Avenue. Et lidt slidt hotel, men med en perfekt beliggenhed, helt ned til Miami Beach og med egen privat strand. Fra vinduet på værelset var der udsigt til stranden.

 

 

 

Amerikansk madorgie ved "Food Courten" i Aventura Mall ved 191th Street på Collins Avenue. Vi bestilte lidt friturestegte tiger rejer ved et af køkkenerne til at starte med, mens vi ventede på at få en blandet grill tallerken til 2 personer fra naboen. Der var vel mad til en 5-6 fuldvoksne danskere på den tallerken vi efterfølgende fik serveret, og de så meget forundret ud, og spurgte om der var noget galt med maden, da vi diskret prøvede at skaffe os af med over halvdelen af maden i en af skraldespandende. Det er bare voldsomme mængder mad de konsumerer derovre !

 

 

 

Efter nogle timers power shopping i centrets mange dametøjsbutikker, er det ikke dårligt lige at finde en Starbuck, hvor man kan tanke lidt ny energi.

 

 

 

Poolområdet ved "Deauville Beach Resort"

 

 

 

Fra poolområdet var der direkte adgang ned til et stykke privat strand, kun adskilt af en offentlig motionsti. Vi var tidlig oppe og spise morgenmad, og billedet er taget lige efter, inden folk begyndte at valfarte mod vandet.

 

 

 

Liggestole var der masser af, og brugen af disse var incl. i værelsesprisen. Stranden var ikke så lækker og pæn som vi huskede den fra vores sidste besøg for ca. 19 år siden. Den var meget ujævn og skæmmet af en masse dybe hjulspor, som vi efterfølgende fandt ud stammede fra den meget magelige livstil der bliver praktiseret i den egn af verden. Alt lige fra skraldspandstømning til fjernelse af affald i sandet foregår fra store firehjulstrækkere.

 

 

 

Et view op langs med stranden, hvor man lige svagt kan skimte Bal Harbour i baggrunden.

 

 

 

Vi havde fået arrangeret en "late check-out" på hotellet kl. 12, så der lige var et par timer om formiddagen til at nyde det gode vejr ved stranden, som vi næsten havde for os selv.

 

 

 

Et kig op af Collins Avenue mod syd, og Lincoln Road ved 17th Streeth som vi desværre ikke nåede i denne her omgang.

 

 

 

Et kig op af Collins Avenue i den modsatte retning. En rigtig flot tur at tage med den lokale bus til US$ 2 pr. person, og knap 45 min. for nå til enden ved 191th Street.

 

 

 

Vi ankom til Miami Seaport ved 13-tiden, og fik afleveret vores bagage til en af de mange portører der arbejdede for krydstogsselskaberne. I baggrunden kan man lige skimte toppen af "Majesty of the Seas". Et imponerende syn at se de mange krydstogsskibe ligge på række ved kajen.

 

 

 

Et rigtig turistfoto fra Royal Caribbeans´s afgangsterminal.

 

 

 

Det opfyldte virkelig de vildeste forventninger at gå ombord på et krydstogsskib. Et hurtigt kig ud over lobbyområdet med flygel, glaselevatorer, og svungne trapper. Efter at have checket ind, og været igennem diverse security check, så var det bare med at lære og bruge det udleverede nøglekort, der samtidig fungerede som betalingsmiddel ved køb af cocktails og lign. Det er så svært at sige nej tak, til en kæmpe coctailbuffet fyldt med frozen Pinã Colada´s, og vel heller ikke den værste måde at starte en ferie på ! Der var også mulighed for at blive udstyret med et thermokrus til ubegrænset forbug af sodavand til US$6 pr. dag for voksne.

 

 

 

 Vi havde en lækker kahyt på 9. dæk, hvor der ovenikøbet var fundet plads til en lille 2 pers. sofa med sofabord.

 

 

 

Ingenting er overladt til tilfældighederne ! Vores bagage stod pænt og ventede ude foran døren til vores kahyt, og lige efter vi havde båret bagaggen det sidste stykke ind over dørtrinnet, bankede det på døren, og vores "cabin attendant" kom pænt og præsenterede sig.

 

 

 

Velkomstlunch i "Windjammer" restauranten på 11. dæk, med udsigt over hele havnefronten i Miami. Et overdådigt udvalg af mad fra østen, europa og selvfølgelig... USA.

 

 

 

Sidst på eftermiddagen, før der blev lagt fra land, var der arrangeret "Sail Away Party" ved poolen på 11. dæk. Der var fuld skrue på med Caraibiske rytmer fra et 4 mands calypso orkester.

 

 

 

Selvom seneste check-in tidspunkt på båden var 1½ time før afgang, var de fleste mødt tidligt op havde hurtigt fået fyldt poolområdet. Det virkede som om hovedparten af gæsterne var indkarnerede krydstogsturister, der kendte mange af fiduserne i forvejen.

 

 

 

Udsigten fra 11. dæk på skibet med Down Town Miami i baggrunden.

 

 

 

Dagen før vi ankom til Miami, havde der været nogle meget tunge regnskyl over Florida, og vi så flere oversvømmede områder på vores bustur langs Miami Beach, den foregående dag. Men vejret kunne vi bestemt ikke klage over. Selvom skibet havde plads til 3.000 passagerer, var det heller aldrig nogensinde et problem at finde et sted at ligge sig, hvis man fik lyst/tid til det.

 

 

 

Endnu et billede fra 11. dæk med Miami i bagrunden.

 

 

 

Down Town Miami, og P-huset ved check-in terminalen i forgrunden... lige før vi var nødt til at rejse os ! Vi var blevet forberedt på at der ville afholdt en evakueringsøvelse for alle passagerene inden afgang. Og der var ingen vej uden om.

 

 

 

Samtlige passagerer blev sendt i kahytterne for at iføre sig redningsveste, før man satte kursen mod sit mødested. For vores vedkommende i Salsa klubben på 7. dæk.

 

 

 

Et imponerende scenarie, og selvom det var lidt svært ikke at trække lidt på smilebåndet, tog alle folk det meget seriøst. På samtlige mødesteder var der desuden afkrydsning til kontrol, om man var mødt op.

 

 

 

Det her kan kun være Amerika !!! Ved poolen var der opstillet denne tankstation med sololie (cocktailen på toppen er vores). For US$3 kunne man så tanke beskyttelse til hele kroppen... hvis man var europæer kunne der muligvis være til to !

 

 

 

Med det obligatoriske "Båååååt" i hornet, blev "Majesty of the Seas" skudt af som det første fra havnefronten i Miami.

 

 

 

Tankerne blev hensat lidt til scener man har set fra de gamle Atlanterhavs overfarter, hvor folk samles ved rælingerne på dækket, og følger udsejlningen.

 

 

 

Det første skib til højre var det næste det blev sendt afsted, og vi havde følgeskab af det hele vejen til Coco Cay. Naboøen var tilsyneladende ejet af Deres selskab.

 

 

 

Check-in terminalen i forgrunden, og Down Town Miami i bagrunden, taget fra udsejlningen.

 

 

 

Udsejlningen var et fantastisk skue, med masser af bifald fra de øvrige krydstogsskibe, Calypso musik fra orkestret, og hele Miami og Miami Beach i baggrunden.

 

 

 

 Så er der klædt om til turens første aftensmåltid i restauranten. Den første aften var det en "Casual Dinner", og vi startede med en coctail/øl i "Viking Crown Lounge", som var en kæmpe panoramabar med vinduer hele vejen rundt. Af nøglekortene fremgik det desuden også, hvor man skulle spise, hvilket tidspunkt man skulle spise på, og hvilket bordnummer man havde. Så var der ikke så meget og være i tvivl om ! Meget gennemført. Det var nok lidt mere overraskende at man fast fik et andet par at spise aftensmad med. I vores tilfælde et ægtepar fra Mexico, som vi faktisk havde nogle hyggelige måltider sammen med.

 

 

 

Roysal Caribbean kunne så lancere noget vi ikke havde set eller hørt om før ! Budweisser på aluflasker. En glimrende måde at holde øllet kold på.

 

 

 

Så er vi ellers kommet en tur på salsabaren "Boleros". Det var virkelige en oplevelse og se alle latinoerne, unge som gamle, folde sig ud.

 

 

 

Vi havde booket et dyk på Coco Cay, og skulle stå klar til at blive sejlet ind på øen allerede kl. 08.30 om morgenen. Der var ikke mange der havde fået øjne allerede på det tidspunkt !

 

 

 

Vores nye hjem... ihvertfald for 3 dage der har sat anker et par hundrede meter ud for Coco Cay.

 

 

 

Indsejlningen til Coco Cay, fra vores lille pram. En rigtig lille turist/tropeø ejet af Royal Caribbean, til brug for Deres krydstogsturister. Vores "makkerskib" lå til til ved naboøen, som åbenbart var deres ejendom. Samtlige huse/bygninger var malet i pastelfarver, og opfyldte nok meget godt forventningerne om hvordan Caribien tager sig ud. 

 

 

 

Det lokale dykkercenter på øen ! Der kunne kun tilbydes et enkelt dyk på Cococay, som foregik fra stranden assisteret af en hjælpebåd i form af en vandscooter, hvis der var nogle der ellers ikke magtede at svømme de 200 meter ud til revet, hvor det var planen at vi skulle gå ned. Udstyret var fint, og foruden os selv og vores brasilianske divemaster var der kun et kinesisk buddyteam som var friske på at prøve et dyk. Revet var okay flot, og der var generelt en meget god sigt i vandet. På svømmeturen ud, var vi så heldige at møde en gigantisk stor "eagle ray", omkring 2 meter fra vingespids til vingespids. En fantastisk oplevelse. 

 

 

 

Vi fik ca. 50 min under vandet, og fik set yderligere én stingray og en plettet moræne, som de mest opsigstvækkende ting. Vi var blevet varslet at dykket var sat til en max. tid på 45 min, men vi var ikke helt tilfredse med at skulle op allerede med halvt tryk på tankene Det var så lidt af en kontrast at se forvandlingen af den den menneskeforladte strande vi tog afsted fra, til invasionen af krydstogtsturister der havde fået øjne.

 

 

 

Én ting der bare er styr på, er det med liggestolene. Ligesom på skibet var der en overflod af af dem, der gjorde at det aldrig var et problem at finde et sted og ligge, ligesom at folk heller ikke var bange for at rejse sig, af frygt for at de ikke havde noget at komme tilbage til.

 

 

 

På bedste amerikansk manér foregår alting så vidt muligt motoriseret ! Der kørte konstant en lille vogn rundt med en lille anhænger på, fyldt med kolde øl og vand.

 

 

 

Vi havde medbragt vores thermokrus fra skibet, som man også kunne få fyldt op ved de forskellige udskænkningssteder på øen. Det eneste det krævede, var at man selv orkede at bevæge sig derhen.

 

 

 

Der var et utal af buffeter med alverdens BBQ, lige fra burgere, revelsben til kylling. Man må sige at standarden fra skibet blev holdt, og der var ingen chance for at man skulle begynde at tabe vægt.

 

 

 

På vores lille tur rundt på øen efter frokosten, rendte vi en i en lille flok kamæleon lignende veraner.

 

 

Den største af dem holdt sig lidt i baggrunden til at starte med. Skulle åbenbart lige tage bestik af situationen.

 

 

 

Der var flere andre tilskuere der havde medbragt lidt frugt fra frokosten til at fodre veranerne med, og det var tydeligt at se det var noget de havde prøvet før. Men imponerende at se hvordan de skiftede farve i forhold til omgivelserne, på nogle få sekunder.

 

 

 

Det må være alfahannen. Den var omgærdet af en del respekt fra de andre, og var også lidt modigere end de øvrige, specielt når det kom til det, med at blive fotograferet.

 

 

 

Der var fast rutefart (5-10 min. sejlads) imellem skibet og Cococay i prammen som vi også sejlede ud i. Der var en mindre in-checknings terminal på øen hvor alt håndbagage kom igennem x-ray, før vi blev sluppet ombord igen.

 

 

 

Ved 15-tiden blev skylaget lidt tættere, og pooldækket på skibet begyndte at trække lidt. Temperaturen fejlede dog ingenting, og solen var stdig fremme ind imellem.

 

 

 

Selvom "Majesty of the Seas" hører til blandt Royal Caribbeans de mindste, og er placeret i deres "Sovereign" klasse, er det stadig et imponerende syn. Skibet er bygget som et af de første store mega-skibe i 1992. Med sine 256 meteri længden og en samlet vægt på ca. 75.000 tons fylder den meget godt i landskabet.

På siden af skibet kan man lige ane af-og påstigningslugen som en lille mørk plet lige over vandoverfladen. Bagerst oppe i toppen kan se den runde coctailbar med de tonede glasvinduer.

 

 

 

Nr. 2 aften var der "Captains Dinner" og dermed den formelle middag på skibet. Vi var meget spændte på før vi tog afsted hjemmefra, hvorvidt denne dresscode nu også blev overholdt, men der var kun ganske få undtagelser. 

 

 

 

Vi startede aften i coctailbaren med to forskellige varianter af en Martini.

 

 

 

Der var lige en venlig tjener der ville forevige øjeblikket inden vi skulle gå til bords sammen med vores mexikanske spisevenner på 3. dæk.

 

 

 

Et kig ind i casinoet, og pokerbordet til højre i billedet der bliver vurderet nærmere inden inden jetonerne skal ud og formøbles. Det blev til en halv times spilletid ved black jack bordet og rouletten for US$50.

 

 

 

Endnu to farvestrålende drinks fra en af barene på skibet. Kan ikke lige huske hvad de hedder, men de var med garanti gode !

 

 

 

Når kahytten blev forladt for aftenen, var vores "Cabin Attendant" forbi og rede sengene af. Typisk blev der også efterladt et eller andet lille kunstværk der var foldet af hådklæder, sammen med den lokale "Cruise" avis med programmet for aktiviteter for det næste døgn.

 

 

 

Søndag morgen er vi ankommet til Nassau på New Providence Island. Med udsigten til den flotte guvernør bygning i baggrunden. En spændende og anderledes måde at vågne op på, med nye omgivelser hver dag.

 

 

 

Endnu et "view" ud over Nassau med lidt af havnefronten i forgrunden.

 

 

 

Selve indsejlningen til Nassau med British Colonial Hilton og Deres private strand i baggrunden.

 

 

 

Vi havde hjemmefra booket to dyk i Nassau, og var som sædvanlig nogle af de første der skulle forlade skibet. Man føler sig lige pludselig meget lille når man går fra borde, og står indeklemt imellem sådan nogle "højhuse".

 

 

 

Efter at være blevet ekskorteret ud igennem havneområdet til en ventende bus, blev vi efter en halv times kørsel sat af ved Stuart Cove´s dykkercenter på siden af øen, der skulle være udgangspunkt for vores to dyk. Et rædselsfuldt dykkercenter som det på kraftigste må frarådes at bruge. Magen til uengageret og overfladisk personale skal man lede længe efter.

 

 

 

På vej ud til 1. dyk, som er et vragdyk og koralvæg, er forventningerne store. Det var desværre ikke muligt indenfor de tidsrammer vi havde og komme ud til deres "Shark feeding point" men der skulle alligevel være god mulighed for både at se Caraibiske revhajer, og lemon sharks.

 

 

 

Vi var tilbage fra dykkerturen først på eftermiddagen, og forsynede os lige fra frokost buffeten på skibet, før vi gik på opdagelse i Nassau. Det blev desværre ikke til mange hajer, kun Ulla var heldig at se skyggen af en rev haj i det fjerne.

 

 

 

Nassau by og hjørnet af Bay Street/East Street. Man kan lige skimte toppen af skibet i baggrunden af billedet.

 

 

 

Nassau er mest kendt for billige priser på parfume, spiritus og guld, hvilket også repræsenterede 80% af butikkerne på Bay Street. De resterende 20% var traditionelle souvenir butikker. I baggrunden kan man se en hestevogne som der stadig var et par stykker af i gadebilledet. Primært med turister som passagerer.

 

 

 

Den flotte parlamentsbygning på Bay Street med en statue af dronning Victoria i forgrunden.

 

 

 

Et typisk gadebillede fra Nassau. Der var mange parkerede biler, men ikke forfærdelig meget trafik i gaderne. Bagerst til venstre kan man se det gamle hvide klokketårn, og til højre bygningen hvor de har deres pirat museum

 

 

 

Endnu et gadebillede fra Nassau.

 

 

 

Mærkværdigvis nok havde hovedparten af butikkerne i Nassau lukket ! Lidt tankevækkende når man tænker på at der var anløbet 2 store krydstogtsskibe, fyldt med købelystne turister om morgenen. Til gengæld gav det lidt luft, i en ellers lidt presset tidsplan, til lige at aflægge den lokale Starbuck et besøg, og formentlig en større besparelse på feriebudgettet.

 

 

 

Havnepromenaden i Nassau, og turbådende der ligger og venter på turister der skal sejles til Paradise Island, som man lige kan skimte i baggrunden ved fyret. Vi hørte senere fra andre, at der skulle være nogle af Bahamas bedste strande på Paradise Island, og Nassau´s største og mest interessante seværdighed, det kæmpestore og vildt overdådige Atlantis Hotel, der også er vært for nogen af de store poker turneringer blandt andet "The World Series of Poker".

 

 

 

Så var der kun at gå de tunge skridt tilbage til båden, med en fornemmelse af at Nassau ikke havde levet helt op til de meget store forventninger vi havde haft hjemmefra i forvejen. Dykkene var gode, men lokalbefolkningen var ikke særlig venlige og hjælpsomme. Seværdigheder var der ikke mange af, men det er helt sikkert at Paradise Island nok vil være et besøg værd, hvis man på et tidspunkt kommer tilbage.

 

 

 

Den lokale Starbuck på havnefronten, med den meget iøjnefaldende pastelfarvede facade, der allerede sprang i øjnene når man anløb havnen i Nassau.

 

 

 

"After boarding" på Kajen i Miami... hvad blev der lige af de 3 dage. Det vil vi rigtig gerne prøve igen, og så hellere end gerne 7 dage. Spørgsmålet er bare om man er i stand til at slæbe alt den bagage man skal have med.

 

 

 

Ventetid i Miami International Airport, og lidt mere ydmyge forhold og sidde at spise under, end vi havde vænnet os til. Men hvad var mere passende end lige at slutte af med en ægte amerikansk hamburger !